Personlig træning – jeg kommer til dig
Har du svært ved at finde tid til træningen i en travl hverdag? Så lad træningen komme til dig.
Jeg tilbyder personlig træning, hvor jeg kommer ud til dig, så du slipper for transporten til og fra et træningscenter. Træningen kan foregå hjemme hos dig, i haven, i garagen, i den lokale park eller et andet sted, der passer ind i din hverdag.
Det skal være nemt og overskueligt at få træningen gjort – også når kalenderen er fyldt.
Træning med dig og dine mål i centrum
Jeg arbejder til daglig som personlig træner og har mere end 15 års erfaring med at hjælpe mennesker på mange forskellige niveauer.
For mig handler personlig træning ikke om én bestemt træningsform. Vi tager udgangspunkt i dig, dit nuværende niveau og det, du gerne vil opnå.
Det kan eksempelvis være, at du ønsker at:
- blive stærkere og få en mere funktionel krop
- komme godt i gang med træning
- supplere din løbetræning med styrketræning
- arbejde målrettet med sports-specifik træning
- vende tilbage til træning efter en skade eller pause
- forbedre styrke, stabilitet og bevægelighed
- skabe en træningsrutine, du rent faktisk kan holde fast i
Funktionel styrketræning – uden behov for et fitnesscenter
Træningen består ofte af en kombination af kropsvægtøvelser, elastikker og TRX-træning.
Det er enkelt udstyr, men giver rigtig mange muligheder for at tilpasse træningen, så den passer til både begyndere og mere erfarne. Belastning og sværhedsgrad kan løbende justeres, så du hele tiden bliver udfordret på det rette niveau.
Målet er ikke bare at blive bedre til enkelte øvelser, men at opbygge en stærk og funktionel krop, som du kan bruge i hverdagen og i din sport.
Personlig træning til løbere
Løb har været en stor del af mit eget liv i mange år, og jeg har tidligere været en del af det danske traillandshold.
Derfor arbejder jeg også meget med styrketræning specifikt rettet mod løbere. Her kan vi blandt andet have fokus på styrke, stabilitet, bevægelighed og de områder af kroppen, der belastes meget under løb.
Styrketræningen kan bruges som supplement til din almindelige løbetræning og tilpasses efter, om du træner mod eksempelvis 5 km, halvmaraton, marathon, trail eller ultra.
Har du et konkret løbemål, tilbyder jeg også personlige løbetræningsprogrammer, hvor træningen bliver tilpasset dit niveau, din hverdag og det mål, du arbejder hen imod.
Klar til at komme i gang?
Går du med ønsket om at komme godt i gang med træningen – eller vil du gerne have mere struktur og få mere ud af den træning, du allerede laver – så hjælper jeg dig gerne.
Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre mere om, hvordan et personligt træningsforløb kan sammensættes til netop dig.
Du kan også benytte kontaktformularen herunder.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
// Anders Poul
Personlig træner & løbetræner
Skriv en kommentar